Det foregår således at man komponerer nodestykker (baseline) som man sætter sammen til sidst i en lille melodi. Næsten som på en trommemaskine. I techno og house er det som regel et simpelt stykke der er loopet og bliver gentaget igen og igen. Ved afspilning (live) tweaker kunstneren lyden, eksempelvis tempoet, forsinkelsen eller hvor forvrænget (distorted) lyden skal være; - manuelt til resten af hans melodi. Man laver selv det hele. Der er intet forprogrammeret nodeforløb, alt bygges op fra bunden.

Dette er SIMPELTHEN LYDEN af acidtechno og technohouse musik.

Respekt!

link: TB-303.org

What…?! – Mere böss house?
 
Stat: Mike Ink – R.E.S.P.E.C.T.
Label: Exacta.udio
Year: 2004
Style: Acidhouse
Artist: Wolfgang Voigt

Dette er acidhouse. Groovy og let fordøjelig zynth. Helt klart 303 acid. Datidenst mere bløde techno, lidt a la nutidens cologne. Originalen af dette nummer, blev første gang udgivet under aliaset ”Love Inc” - tilbage i 1994 på Force Inc MusicWorks. Denne tyske herre har leveret kicthet elektronisk musik helt tilbage fra 1991, med start i sit Trance Atlantic projekt.

A
Original versionen af R.E.S.P.E.C.T. lyder meget som var den lavet i detroit-scenen storhedstid. Hoftevrid og en dejlig stille blød baseline. Rigeligt med perchussion, men det gør ikke noget. 303 acid riffet (a la N-Joi) er som det skal være, og hvor det skal være. Beatet er en smule akavet skruet sammen, men det er vel kunstnerens frihed at forme det som han vil. Men det gør den bestemt ikke dårlig. En lækker lille house-sag.

B
New Jack City (part 2) er mere uptempo og hidsig. Melodien er nærmest identisk med a-siden, dog er der lagt mere vægt på at gøre acid-riffet fremtrædent. Beatet blivet pumpet ud af en skinger trommebox, så man skulle tro Fætter BR trommesættet var splejset sammen af høreapparatet fra mormor.; meget stacato og meget ensartet. Der bliver ikke eksperimenteret med beatet eller den dybe sound. Lidt ærgeligt - da det er hvad dette nummer muligvis mangler for at adskille sig fra a-siden. Lidt variation kunne gøre underværker.
 Havde SAW fortsat på techno-scenen, var de nok kommet først med denne tech-tracker.

Alt i alt vil jeg sige at denne 12 tommer kører stilen fra midten af 90´erne videre, uden forsøg på at tilpasse sig ind i 2004. Tit oplever man klassikere bliver voldtaget, i forsøg på at hitte igen. Dette er et frisk pust fra fortiden.

link: exacta.udio
 

Hvis man, som jeg, ikke kan vente til juleaften med at få sine ønsker opfyldt, så må man vel købe dem selv.

Begge kunstnere er nogle af de mest fremtrædende og respekterede folk på technoscenen i England. Begge har utallige co-produktioner og egne labels bag sig.

A
One night in Hackney er en underholdende re-produktion/fortolkning af the Horrorist´s ”One night in NYC”. Fænomenet Spoken word brillierer fornemt som værende den bærende vokal igennem hele sceancen. Start til slut: Beatet slynger frem med det samme. Efter en rimlig lang intro begynder historien. Beatet har et godt drive og holder takten fastMan har hele tiden lyst til at høre mere, det er ikke en floorfiller, men den er meget underholdende.

Historien udspiller sig i London. I et af de mange forladte fabriksområder, som bliver brugt flittigt af Londons undergrunds miljø.


".. I´d heard about this party .. on a sunday afternoon. I´ve been up all Saturday night and I was ready to go. They said it was in Hackney. In an old abandon warehouse. I´d said: "What kind of music do they play there?" And they told me: - "..TECHNO!"

.. One Night In Hackney!

- - - - o O o - - - -

- Så tør du heller ikke vente på julemanden. må du skynde dig ned til din lokale plade-pusher og få denne godnat historie. Den gør Horrorist´s version god konkurrence.

Beatet er et low-down tungt funkybastard,  med ganske små facetter. Spokenword-vokalen bærer nummeret. En distorted, tung 303´r akkompanerer spoken word crewet rimlig fair. 303 effekten er den samme som i øvrigt er kendetegnet for stort set alle SUF´s udgivelser til dato. Aciiiiiiiiiiiiieeed! 

B
One night in village in Kent.
Standard funky acidtechno. Lidt mudret tema, der ikke afviger så meget i variation. Metervare..

link: Stayupforever

Guide to Hackney
Pak tasken
og følg turbulent vejviseren til Hackney.
 

Dj Nation - Harder Edition
Rhythm.
Nukleuz siger selv om a-tracket, at det et slamdunk af et nummer. The Godfather of Hardhouse Andy Farley er teamet op med Stay Up Forevers techno geni - ANT.
Jeg må give dem ret. ANT´s arbejde m SUF/ maximum minimum/ Powertools smitter i den grad af på dette hardhouse/-dance track. Bassen er hård. Stemningen er mørk og hardhousen går endelig hen og bliver hård rytmisk/mystisk.
Lige min stil.

Pretty Fast.
B-siden er uk hardhouse når det er værst. Ved grænsen til det kedelige, når nummeret alligevel at få en lille smule kvalitet indenbords. Mellemstykket hiver inspiration fra 80´er filmen ”Ferris Buellers day off”. Men man bliver Pretty Fast træt af den manglende kvalitet nummeret indeholder; Ikke engang de acid rifs / twisted beats til sidst, gør dette nummer med en så sindssyg kedelig afstumpet bas, til noget specielt.

Link: nukleuz.com